Kære dansere, danselærere og trænere
Dansebroen inviterer til Autumn Leaves lørdag d. 24. oktober 2026 i Skovbohallen, Bjæverskov 🍂
Autumn Leaves er en stemningsfuld efterårsturnering i Standard, hvor dansere i alle aldre kan konkurrere fra de yngste begyndere til de mest rutinerede Super Elite-dansere. Derudover afholder vi Latin Cup, hvor der konkurreres i Rising Stars og Open Stars.
Turneringen er for både par og solo og er åben for alle dansere, uanset danseskole, klub eller forening.
I Standard er der følgende niveauer:
Begynder: U8, U10, U12
Øvede: U10, U12, U14, U16, O16, O35
Rutine: U12, U14, U16, O16, O35
Elite: U14, U16, O16, O35
Super Elite: U16, O16, O35, O50, O60
I Latin Cup danses der i:
Rising Stars: U12, U16, O16
Open Stars: U12, U16, O16
Som ved vores tidligere turneringer er der mulighed for at stille op i flere rækker. Dansere i Øvede, Rutine og Elite kan både danse i deres egen række og i niveauet over i Standard, dog ikke i en højere aldersgruppe.
Første række er inkluderet i indgangsbilletten, og ønsker du at danse flere rækker, betales deltagergebyret nemt på dagen via MobilePay. I Latin Cup kan du vælge, om du vil danse 2 eller 4 latindanse.
Bemærk: Begyndere kan ifølge turneringsreglerne ikke deltage i en højere række, og det er ikke muligt at stille op i en højere aldersgruppe.
Tilmelding
Tilmelding sker gennem din danselærer eller træner, som sender danseskolens, klubbens eller foreningens samlede tilmelding til Dansebroen.
Tilmeldingsfrist: 9. oktober 2026
👉 TILMELDING: https://tilmeld.dansebroen.dk
👉 DOWNLOAD INVITATION (PDF): Download invitation
Indgangsbilletter købes separat online.
Vi håber, I har lyst til at være med til en hyggelig efterårsdag fyldt med Standard, Latin, god musik og masser af turneringsstemning 🍁
Vi glæder os til at se jer i Bjæverskov!
De bedste hilsner
Dansebroen

